Jeg nævnte tidligere, at der var en del meget anvendte småord, som fik en alternativ skriveform, der gør, at de kan skrives hurtigere. Det drejer sig om ordene og, af, at, en, et, er og om. Jeg har lige lavet et hurtigt tjeck, og i det dokument jeg lige nu sidder og skriver på udgør denne lille gruppe ord over 10% af det samlede antal ord. De starter alle med vokaler, og skulle derfor normalt starte med et vokaltegn over en carrier.
Med denne alternative skriveform er det dog ikke nødvendigt, da hvert ord hermed får sit helt eget tegn.
Ideen med at lade enkelte tegn betyde et helt ord stammer fra Tolkien selv.
I hans tengwar system for engelsk har han genvejstegn til ordene of, the og sammensætningen of the.
I skemaet herunder ses de syv tegn.
Som man kan se er seks af disse tegn opbyggede som de primære tegn, blot med en udvidet stamme, der strækker sig både over og under buerne.
Jeg har valgt deres betydning ud fra, hvilken konsonant de ligner.
For fem af dem gælder det derfor, at man blot tager tegnet for konsonantlyden og udvider stammen.
Således ligner tegnet for ordet en den tengwa der betyder [n], mens tegnet for ordet om ligner den tengwa, som benyttes til at skrive [m], osv.
Eneste undtagelse er at, hvor den udvidede version af tengwaen med betydningen [t] allerede bruges til ordet et.
Det syvende alternative tegn – med betydningen er er i virkeligheden tengwa-26, der netop er en videreudvikling af tengwa-25, der som bekendt brugest til at skrive [r].
|
|
|
|
|
|
|
En anden genvej som tolkien også selv bruger flittigt er at sætte en bølget linie (lidt som en spansk tilde) under en konsonant, for at angive at den er dobbelt. Det er nyttigt på dansk, som jo har mange dobbeltkonsonanter.
I eksemplet herunder kan man se, hvordan man eksempelvis i en enkelt (godtnok lidt udsøgt) sætning – Alle alligatorer stammer fra mississippi – kan spare seks tegn ved at benytte bølgelinie til at angive dobbeltkonsonanter.
Jeg har angivet markørerne med rød, så de er lettere at få øje på. Normal skrives de selvfølgelig blot med samme farve som resten af skriften.
